Vejkrucifikset

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Natur
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
Kirker
· Dalby Kirke
· Mesinge Kirke
· Stubberup Kirke
· Viby Kirke
· Valgmenighedskirken
· Vejkrucifikset
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
Lige inden man når Martofte sydfra står der et vejkrusifiks i vejkanten på højre side.

Mange har spurgt om, hvorfor det står dér og om historien bag. Hans Rosendal fra Nordskov har forsket i sagen.

Nedenfor bringes den artikel, Hans har skrevet om korset og som  blev bragt i Stubberup-Dalbys kirkeblad fra august 2015.

 

Det første krucifiks
I juli 1941 fik Stubberup sogneråd et brev fra doktor Arthur Vaag, Mesinge, som forespurgte om sognet kunne tænke sig at modtage en anonym gave, et krucifiks, til opstilling i nærheden af kirken.

Doktor Vaag (1896- 1988) var ikke noget dusinmenneske. Uddannet telegrafist, medicinsk embedseksamen 1924, læge i Grønland og på Færøerne, fra 1937 til 1961 læge på Hindsholm.

I 1941 kunne man i aviserne læse, at man havde rejst et krucifiks i Nødebo på Sjælland, et projekt biskop Fuglsang-Damgaard, København og billedskærer Gustav Weinreich havde været indblandet i.

Arthur Vaag, der må være blevet inspireret af dette, skrev til Weinreich og udtalte ønsket om, at man også gerne ville have opstillet et krucifiks på Hindsholm. Weinreich går til biskoppen og forelægger ham sagen, hvorefter han prompte svarer, at biskoppen straks gav tilladelse til at påbegynde et krucifiks til Hindsholm.

Weinreich bad doktor Vaag om at sende et par billeder af steder, hvor han mente krucifikset skulle anbringes. Efter en rundtur i området, endte Vaag ved landevejen, hvor man har krucifikset i forgrunden, og Stubberup Kirke i baggrunden.

Både menighedsråd og sogneråd var positive overfor tanken om et krucifiks, og da man påtænkte at opstille det på Schelenborgs jord, rettede man en henvendelse til lensbaronen på Valdemars Slot, kammerherre Carl Frederik Sophus Vilhelm Juel-Brockdorff, om han kunne afse to kvadratmeter jord til det gode formål. Dette kunne desværre ikke lade sig gøre. Men hvad baronen ikke kunne klare, kunne Olaf Pedersen, som ejede marken på den anden side af landevejen. Han kunne godt afse det par kvadratmeter, og han ønskede ikke nogen betaling for jorden, kun en erstatning for den ulempe han blev påført. Man foreslog kr. 75,00 én gang for alle. Dette tilbud blev godtaget.

Krucifikset ankom med jernbanen til Martofte station i oktober 1941, og blev opbevaret på Bakkegård indtil vejret var blevet noget mildere. Det var det så med udgangen af maj 1942.

Den “anonyme” dame
Indtil for ganske nylig har giveren af krucifikset været en hemmelighed for de fleste for ikke at sige for alle her i sognet, men nu kan vi “afsløre” hvem giveren er.
 
I årene 1939 - 45 blev der rejst flere krucifikser i Danmark. Primus motor i dette arbejde var Hans Fuglsang-Damgaard, biskop over Københavns Stift. Han var født 1890 i Ørsted, syd for den daværende grænse. I første verdenskrig blev han indkaldt som soldat, og måtte derfor afbryde sine teologiske studier, for at gøre tjeneste på Vestfronten. I Flandern, passerede soldaterne, når de skulle ud til fronten, et par vejkrucifikser, og disse krucifikser gjorde et stort indtryk på Fuglsang-Damgaard.

Hans oplevelser i krigen og ikke mindst krucifikserne gjorde et stort indtryk på ham, og han gik varmt ind for at man skulle rejse vejkrucifikser i Danmark.

I 1934 blev han biskop over Københavns Stift, og straks efter var han med til at indvie et krucifiks i Søllerød, skænket af Kristine Larsen fra København. Dette inspirerede Gerda Marie Nielsen, København til at stifte et legat, hvis formål var at rejse vejkrucifikser i Danmark. Biskop Fuglsang-Damgaard administrerede legatet, og i perioden 1941-46 blev der rejst 10 krucifikser, nemlig i Nødebo, Søborg, Strø, Glostrup, Fårevejle, Stubberup, Frøstrup og Horslunde.

Det nye krucifiks
Men det var dog ikke alle, der var glade for korset ved landevejen, eller måske var der nogen, der var meget glad for det. Den 15. juni 1974 kunne man i Fyens Tidende læse følgende. “ Beboere og menighedsråd i Stubberup på Hindsholm har været udsat for et groft kunsttyveri. Inden for de sidste måneder er et sjældent trækrucifiks ved Stubberup kirke blevet stjålet”.

Ingen havde observeret noget, tyveriet blev ikke anmeldt til politiet, det blev ikke omtalt i menighedsrådets forhandlingsprotokol eller i kirkebladet. Men i 20 år passede vejmanden en hæk omkring en stump pæl, resterne af det afbrækkede kors! Der var én, der syntes det var besynderligt at se på de fattige rester af krucifikset, nemlig forfatteren Anders Enevig. Han syntes ikke tyvepak skulle bestemme, om der skulle være et vejkrucifiks i Stubberup sogn. Med assistance fra hjælpsomme mennesker og med Svend Enevig, Martofte, som billedskærer, kom man i gang med arbejdet, og den 5. maj 1993 blev det nye krucifiks indviet ved en festgudstjeneste, hvor biskop Vincent Lind prædikede.

Han afsluttede sin prædiken med ordene:“ Hvad er menneskenes håb? - Menneskenes håb er, at Gud kommer os så nær, at han og vi ikke kan skilles ad.

Det handler korset om.

Det giver det os med, hver gang vi går forbi. Amen “

Menighedsrådsformand Inga Andersen afslørede krucifikset og sagde ved denne lejlighed: “ Jeg tror de fleste beboere herude fik et sår i hjertet da de erfarede, at krucifikset var væk, den gang for snart 20 år siden. - Vi står her på denne særlige majdag, i dyb taknemmelighed til Anders og Svend Enevig. Såret i vore hjerter er lægt, og vi kan igen udmåle vore vejlængder efter krucifikset”.

Pastor Frede Hansen sagde bl.a.: “ Den gang i 1942, da det forrige kors blev rejst, rasede verdenskrigen. I dag er det fredens dag - for os, men krigens gru er stadig en uhyggelig del af menneskehedens skæbne. For os herude på Holmen, ja for hver og én hvis vej falder forbi, er dette symbolet på Guds uendelige kærlighed til os, men også kravet om, at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv. Kun kærligheden kan det, og kun kærligheden kan redde en syg verden. ”!

Kilder: Fyens Tidende; Vejkrucifikser i Danmark, Anders Enevig;, Historien om de danske vejkrucifikser, Helle Sahl Madsen, Kristeligt Dagblad.

 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.