Stubberup Kirke

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Natur
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
Kirker
· Dalby Kirke
· Mesinge Kirke
· Stubberup Kirke
· Viby Kirke
· Valgmenighedskirken
· Vejkrucifikset
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 

Stubberup Kirke Stubberup sogn Dalby-Stubberup Pastorat
Kerteminde Provsti Fyns Stift

• • • • • • • •

Højt placeret i landskabet ligger Stubberup Kirke og lyser op i landskabet.

Kirken er synlig fra store dele af Hindsholm og fra Storebælt. Ja i klart vejr også fra Røsnæs på Sjælland og fra store dele af Kattegat.


Kirken blev i mange år brugt som sømærke for sejladsen på Storebælt, og det er sikkert synet af det hvide tårn, der har givet den tilnavnet 'Den Hvide Jomfru'. Lige som kirken kan ses langvejs fra, er der en tilsvarende pragtfuld udsigt fra kirketårnets glughuller.

• • • • • • • •

Stubberup Kirke er bygget på et gammel vi, dvs. et gammelt helligsted, hvor man tilbad Odin, Thor og de andre nordiske guder, og der har givetvis stået  en ask Yggdrasil på stedet, ligesom vi i dag har korset i kirken. Da kristendommen kom til Danmark, lagde man ofte det nye helligsted (kirken), hvor det gamle - viet - lå, for at markere, at nu var de gamle guder begravet og en ny religion kommet til.

Men Yggdrasil, nå ja måske en efterkommer af det oprindelig træ, står stædigt på Stubberup kirkegård og rækker op - ned - og lidt væk fra kirken.

Den gamle ask var tæt på at blive fældet i 2013, men blev heldigvis reddet i sidste øjeblik og ser ud til at kunne overleve mange år endnu. 

• • • • • • • •

Da man i sin tid begyndte opførelsen af Stubberup kirke fortælles det, at det ikke foregik uden problemer: Man havde egentlig planlagt at opføre kirken på en mark lidt uden for Martofte. Men hvad der blev opført om dagen, blev revet ned om natten.


Træsnit udført af Jens Bohr og lånt fra hans bog "Sagn og historier fra Kerteminde og omegn.
Kyndige folk sagde da til bygherrerne, at enten måtte der være trolde på spil for at forstyrre eller også ønskede Gud, at kirken skulle ligge et andet sted.

Om værket skulle lykkes, skulle man binde to stude sammen og lade dem gå, hvorhen de ville. På det sted, hvor de lagde sig, skulle man opføre kirken. Anvisningerne blev fulgt og studene lagde sig på toppen af den høje bakke, hvor kirken nu ligger. Og siden var der intet, som forstyrrede opførelsen.

• • • • • • • •

Stubberup Kirke er en annexkirke til Dalby Kirke og de to kirker hører da også under samme pastorat, nemlig Dalby-Stubberup Pastorat, som i øvrigt har deres egen flotte hjemmeside. Præstegården ligger i Dalby.

På Anneksgården – lige over for kirken – havde præsterne førhen fæstere siddende. Foruden at betale fæsteafgift til præsten, skulle fæsterne også give husly og staldplads til præsten, når han skulle i kirken eller havde ærinde i sognet.

De bønder, der kom langvejs fra, fik hestene opstaldet hos smeden, som boede i det hus, der ligger sidst på højre hånd, når man kører ud af Stubberup mod Storebælt.

• • • • • • • •

Kirkens nuværende udseende blevet til ved adskillige til- og ombygninger. Den ældste del af skibet, og det oprindelige kor, er bygget i perioden fra 1100-1200.

Stubberup kirke blev i 1200 tallet indviet til Sct. Laurentius, som er den eneste helgen, der er knyttet til et navngivet naturfænomen. I nætterne mellem den 9. og 13. august kan man således hvert år se mængder af stjerneskud fra meteorsværmen Perseiderne (også kaldet Laurentii tårer). Meteorsværmen stråler ud fra stjernebilledet Perseus, der findes under Cassiopeia.

Lidt før år 1500 blev kirkens skib forlænget, og de små romanske vinduer blev erstattet af de nuværende. Efter endt om- og tilbygning blev der malet kalkmalerier indvendig. Hvælvingerne, de er malet på, er også kommet til ved byggearbejdet, dog er hvælvingerne i det oprindelige skib af ældre dato.

Hvornår byggeriet af tårnet begyndte er uvist, men af biskop Jacob Madsens visitatsbog fremgår det, at tårnet stod åbent uden tag og hvælv i 1589-95 og igen i 1598.

Den stedlige menighed fik en 'næse' af biskoppen over sjuskeriet, og Erik Hardenberg på Skovsbo, far til Kirsten Hardenberg på Eskebjerg (nu Scheelenborg), lader tårnet fuldføre i 1600.

Hans initialer står ved siden af årstallet på tårnet, mens hans hustrus, Anna Rønnows, flankerer den anden side. Erik Hardenberg var en af landets rigeste mænd.

Tårnet er ifølge gamle optegnelser 22,68 m højt


 

Den store klokke i tårnet har en diameter på 1  meter. Den er fra 1601 og er støbt af Borchart Gelgeter, som var Kgl. stykkestøber i København  Møntgaard.


• • • • • • • •

Våbenhuset

Våbenhuset er fra 1575. Her måtte våbenføre mænd pænt lægge deres våben, inden de betrådte kirkerummet, som betragtedes som et fredens rum.

Ï våbenhuset ses tavlen til venstre, som er en hyldest til de mænd fra Stubberup sogn, som deltog i treårskrigen fra 1848-1850 og i krigen mod Tyskland i 1864.

Desuden ses en gravsten fra 1682 over Else Cathrine Hindrixdatter, som var en datter af Henrik Hollænder, der var kvægbrugsmand/mejerist på herregården Grønlund (det nuværende Brockdorff). Else Cathrine døde som spæd.

 


Den smukke rigt ornamenterede dør mellem våbenhuset og skibet er som inskriptionen  viser fra 1655.

 

• • • • • • • •

Skibet og koret

Kirkerummet er stort, lyst og stilrent. Kirken har plads til 250 mennesker.

 


Altertavlen, som er fra 1632, er et smukt og endog meget detaljerigt snitværk i renæssancestil. Altertavlen er med sine mange symboler og fortællinger virkelig værd at se på helt tæt hold.

Præste- og degnestolene til højre og venstre for alteret er fra 1587 med ungrenæssancefladesnit.

I skibet under gulvet lige før koret findes der en flad sten uden indskrift og ornamenter. Stenen sættes i forbindelse med Marsk Stigs begravelse. Se senere.

• • • • • • • •

Altertavlen

 

Den øverste del af altertavlen skildrer det gamle testamentes beretning om israelitterne, der under ørkenvandringen fra Egypten til Det hellige Land oplevede sult, tørst og trængsler og faktisk syntes både Gud og Moses havde lovet dem mere, end de kunne holde. Gud blev vred og sendte som straf giftslanger mod israelitterne og mange døde. Moses går i forbøn for dem, og Gud giver ham besked på at lave en kobberslange og sætte den på en stang, idet han sagde: »Enhver, der er blevet bidt, og som ser på slangen, skal beholde livet".  Alle, der valgte at se på slangen, blev befriet for slangegiften, og alle, der valgte at lade være, døde af slangernes bid.

Moses er manden med de to horn og kæppen, som han slog vand af klippen med til det tørstende folk. Og hvorfor har Moses så horn? Ja, det skyldes en oversættelsesfejl i middelalderen, hvor man kom til at give ham horn i panden i stedet for en lyskrans om panden.

Teksten under billedet referer til Det nye Testamente, hvorefter Jesus ligesom kobberslangen blev ophøjet (på korset), for at enhver, som tror på Ham, skal have et evigt liv."

Mellem den øverste og den midterste dels af altertavlen ses et øje, som symboliserer den altseende Gud samt en havmand og havkvinde som symboliserer den mandlige og kvindelige energi i det kollektive ubevidste univers (dybet).

• • • • • • • •

Den midterste del af altertavlen viser med Jesus og de 12 disciple ved den sidste nadver. Den lille fyr på skødet af Jesus er Johannes, den discipel, som Jesus elskede højst.

Prøv at se på tilskuerne. Til venstre ses et par, som formentlig er Aksel Brahe og hans hustru Kirsten Hardenbjerg. Over de to er i hvert fald deres alliancevåben. De boede på det tidspunkt, hvor altertavlen kom til på Eskebjerg - det nuværende Scheelenborg - og har sikkert doneret et stort beløb til frembringelsen af altertavlen, så selvfølgelig skulle de krediteres. Øverst til højre ses en borger. Det er formentlig kunstneren, der gerne ville vise sit ansigt for eftertiden - et datidens "selfie".

Den store figur til venstre for nadverpartiet er Moses, som bærer de 10 bud. Den anden er hans bror, ypperstepræsten Aron. Læg mærke til Arons klædedragt - den er udført efter nøje instrukser fra Gud. Historien kan du læse om her.

Øverst til højre på altertavlens midtersektion ses Guds lam - Agnus Dei. Det er ikke usædvanligt at se lammet i en kirke, men i Stubberup Kirke er lammet sort, og dét er usædvanligt. Øverst til venstre ses Jesu ansigt på Veronica's svededug.

• • • • • • • •

Den nederste del af altertavlen viser Jesu fødsel.

• • • • • • • •

Prædikestolen

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra
ca. 1600 med mange smukke detaljer.

Nogle af dem kan ses nedenfor


   

• • • • • • • •

Døbefonden

Døbefonden, som er udhugget i granit, er romansk, dvs. den stammer helt tilbage fra kirkens oprindelse.

Dåbsfadet, der hører til, er fra Sydtyskland og er fra ca. 1575. Alterkalken er fra 1700-tallet.

Dåbsfadet er kun fremme, når der er barnedåb, mens alterkalken også er fremme, når der er altergang.

 


• • • • • • • •

Kirkeskibet


 

Kirkeskibet "Håbet" er lavet af Marius Larsen, som boede i Fjællehuset i Nordskov. Maler Jørn Andersen fra Dalby renoverede skibet i 1985. Jørn Andersen ledte forgæves efter et forseglet dokument i skibet, men efterlod selv et til vores efterkommere!


 

Blandt kirkens løse inventar, som man desværre er nødt til at opbevare under lås og slå, findes udover dåbsfadet og alterkalken også to flotte malmlysestager, som er skænket af Aksel Brahe og Kirsten Hardenberg i 1624.

På Nationalmuseet befinder der sig desuden en "tavle”, et romansk bogbind i emaljearbejde.

• • • • • • • •

Orgel

Kirkens orgel er et Henning Jensen orgel fra 1975 med 8 stemmer og pedal.


 

• • • • • • • •

Kirkens kalkmalerier

Kalkmalerierne i Stubberup kirke blev afdækket i 1985.

Vi ved ikke meget om kalkmalerierne i Stubberup kirke. Men ved at  sammenligne med tilsvarende  kalkmalerier i andre fynske kirker mener man, at kalkmalerne må have været de såkaldte ”træskomalere”.

Træskomalerne var en gruppe på 2 eller 3 omvandrende kalkkunstnere, der udførte deres værker i fynske kirker i årene 1475-1512. De kaldes ”træskomalerne”, fordi de ofte satte deres signatur i form af sorte og røde træsko – diskret på kirkevæggen.

Cirkeldekorationer på hvælvingernes top ses i mange kirker omkring år 1500. Det gælder også pyntningen af ribberne, der fører hvælvingerne fra gulv til loft. Det hele ånder orden og system med inspiration i oldgræsk kunst. De symmetriske dekorationer afspejler opfattelsen af livet og verdensordenen. Alt var på sin plads, som det skulle være ifølge kirken. Og ingen stillede afgørende spørgsmål ved det.

Det er dog ikke regelbundet alt sammen.

Den kunstneriske frihed og udfoldelsestrang har ikke kunnet tøjles, og man ser i dekorationerne helt løsslupne detaljer, der bløder det strengt geometriske op.
 

Det gælder bl.a. for maleriet ovenover, som også stammer fra Stubberup Kirke

Kalkmalerierne i Stubberup kirke er en lidt pudsig samling - umiddelbart uden nogen helhed. Projektet virker ufærdigt, med spredte malerier her og der. Blev kunstnerne aldrig færdige? Var der ikke flere penge? Var der bestillinger andre steder, det hastede med? Man kan kun gisne om årsagen, men det var dyrt at få lavet kalkmalerier i kirken, det tog lang tid, og nogle af farverne var dyre. Den grønne farve på skibets loft er fx  fra Sydeuropa. Det har også været en travl tid for kalkmalerne omkring 1500, hvor der blev bygget om og til de fleste steder. Og til et rigtigt byggeri hørte der kalkmalerier!

Når man går ind i skibet, ser man til venstre et såkaldt viekors.

Efter veloverstået byggeri gik den stedlige biskop og 12 præster rundt i det nye kirkerum og stænkede vievand (helligt vand) 13 steder på væggen. Biskoppen og de 12 præster symboliserede Jesus og de 12 disciple. Hvor vievandet ramte kirkevæggen, blev der lavet et mærke, og disse steder blev senere malet op med viekors.
 

13 kors er dog en større omgang, så mange steder nøjedes man med mindre. Således også i Stubberup, hvor vi kun finder to. Kun det ene er restaureret. Men smukt er det!
 
Ved den venstre skillevæg ind til koret får man øje på bogstaverne IHS, flot svungne og meget levende. IHS står for JESUS HOMINUM SALVATOR (Jesus menneskets frelser). Bogstaverne på højre skillevæg kan ikke identificeres.

Malerier på den venstre søjle giver umiddelbart ikke mening, men måske kan de være en symbolik for Sct. Laurentii tårer.

• • • • • • • •

Kirkegården

Fra Stubberup Kirkegård er der en flot udsigt udover landskabet. Kirkegården er både smukt anlagt og meget velpasset og det kan på det varmeste anbefales at gå en tur rundt på kirkegården.



 



Kirkens smukke kapel ligger på østsiden
af kirkegården
 



Interiør fra kapellet
 



Udsigt fra kirkegården mod vest og ned mod vejkrucifikset på Fynshovedvej lige før Martofte.

• • • • • • • •
 

Der er mange flotte gamle gravsten på Stubberup Kirkegård, heriblandt stenen over kaptajn Gordon. Han var kaptajn på den britiske kuldamper "Minorca" af Leight, som den 16. februar 1929  - i en af de værste isvintre i mands minde - satte sig fast i isen på Storebælt mellem Bøgebjerg Avlsgård og Romsø .

Ror og skrue blev ødelagt af den over  metertykke is, så da damperen sad fast, kunne besætningen ikke gøre andet end at vente på foråret. Efter 3 dage kunne besætningen dog gå over isen til Martofte for at give besked hjem og for at proviantere.

På en af ekspeditioner fra Minorca til Martofte, blev det tåge og da besætningen ikke vendte tilbage til tiden, fik kaptajnen et hjerteslag. Ekspeditionen kom godt tilbage til skibet, men da var det for sent.
 



Kaptajnen blev den 25. februar 1929 begravet på Stubberup Kirkegård under en smuk og højtidelighed ceremoni. Her deltog bl.a. kaptajn og mandskab fra den engelske damper Wokingham, der lå i Odense Havn, konsuler, generalagent og ikke mindst beboere fra Martofte, Bøgebjerg og Snave, som havde haft tæt kontakt til besætningen. Kisten blev båret af Kerteminde Skipper - Ligbærerlaug.


• • • • • • • •

Marsk Stig og Stubberup kirke

Skt. Cæciliæ nat (natten ml. den 22.  og 23. november 1286 blev Danmarks konge Erik Klipping myrdet med 56 dybe stik i Finderup lade ved Viborg.

Rigets marsk (
landets øverste hærfører) Stig Andersen Hvide og ni andre riddere og væbnere bliver i pinsen 1287 dømt for mordet i Danehofsalen på  Nyborg Slot og erklæret fredløse. Marsken mister i den forbindelse bl.a. sit gods Eskebjerg (det nuværende Scheelenborg). Justitsmord og politisk udrensning mener mange historikere.

De anklagede var inden dommen blev afsagt, taget til Norge, hvor de gik i tjeneste under kong Erik 2. Magnusson Præstehader, som leverer tropper og flådestyrker til brug for krigen mod Danmark. Hindsholm blev et af de første steder, der blev plyndret og sat i brand af en flådestyrke under ledelse af Marsk Stig.  I 1290 befæster Marsk Stig med norsk støtte øen Hjelm i Kattegat, som danner base for plyndringstogter mod mange danske byer. I 1293 dør Marsk Stig på Hjelm.

Mange kirker gør krav på at huse marsken jordiske rester, men ingen på Hindsholm er i tvivl om, at Marsk Stig ligger begravet under Stubberup Kirkes gulv. Historikeren Arild Huitfeldt tror også det forholder sig sådan. I sin  ”Danmarks krønike” fortælles et sagn om begravelsen i Stubberup kirke, i følge hvilket marskens trofaste mænd sejlede liget til Hindsholm, hvor det ved nattetide blev hemmelig begravet under gulvet i Stubberup kirke.
 
Hemmeligt ”thi de ville ikke, at nogen skulle vide hans leirsted – at ikke grumhed skulle hans legem vederfares!”. Men i indviet jord skulle marsken - og hvad var mere naturligt end at stede ham til hvile i Stubberup kirke, som var den marsken søgte, når han opholdt sig på herregården Eskebjerg.

Sagnet fortæller videre, at en ung pige den nat, marsken bliver begravet, ser følget, og at der bliver tændt lys i kirken. Hun sniger sig til at tage et kostbart fløjsklæde fra kisten. Af det syr hun betræk til sine puder, men men.... men...
Skæbnen vil, at hun senere bliver gift med en af marskens væbnere, måske Mads Jyde, som skulle have boet på Væbnergården i Dalby. Væbneren genkender på bryllupsnatten det kostbare klæde på puderne og ser ingen anden udvej end at slå sin brud ihjel, thi "hellere miste sin brud, end se at min herres lig skulle blive røbet".

I 1747 meldtes, at man for længe siden havde fundet en ”meget curieus, men mørk og forblommet gravskrift” som blev sat i forbindelse med Marsk Stig. Det var en lille kobbertavle, hvor hans navn stod  med runebogstaver og et billede midt i. Tavlen blev forgyldt i 1588 og igen sat ind i kirken. Der har været adskillige ædelstene i den.

Overskriften på tavlen skulle havde lydt således: "Anno 1293 døde den ædle og velbyrdige mand Marsk Stig Andersen på Hjælm og ligger her begravet”.
Tavlen er borte nu, men stenen skal stadig ligge under bræddegulvet i kirkens skib.

Vil du læse mere om marsken? Så klik her - eller her.

• • • • • • • •

Stubberup sogns udstrækning, hjemmeside
samt kort til kirken

 

Klik på kortet for at se det smukke sognekort fra ca. år 1816 i stort format.


 

Stubberup sogn har (2014) 444 indbyggere. 87 pct. af sognets beboere er medlem af folkekirken.


Klik på kortet for flere detaljer

Læs mere om gudstjenester, præst, menighedsråd mv. på Dalby og Stubberup sogns hjemmeside. Dér kan du også se det seneste nye kirkeblad.

I våbenhuset ligger en folder om kirken. Du kan også downloade folderen her.

• • • • • • • •

 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.