Schelenborg

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Arrangementer
Natur
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
· Hverringe
· Schelenborg
· Brockdorff
Kirker
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 

Godset Hverringe har i århundreder sat sit præg på den østlige del af Hindsholm, herunder ikke mindst på de to smukke og velbevarede landsbyer Måle og Viby.

Inddæmningen i 19??

Sælfangst

Marsk Stig

Røverne fra Nordskov

Det moderne Schelenborg
- Kirk - Stutteri Ask - Landbrug

Ejede alle kirkerne på Hindsholm

Hoveriet

Eskebjerg

Brockdorff (Grønlund

---------------------

Fra historisk Atlas

I højmiddelalderen hed herregården Eskebjerg – bjerget eller bakken, hvor asketræerne vokser. Engene vest for ejendommen var indtil inddæmningerne i 1800-årene havbund, og kom man sejlende fra Odense Fjord, fandt man herregården knejsende på bakken.

Den første kendte ejer var landets militære øverstkommanderende i slutningen af 1200-årene, marsk Stig Andersen. For eftertiden står han som en af de mest markante skikkelser i dansk middelalder, og årsagen skal findes i det sagnomspundne mord i Finderup Lade. Skønt det næppe var marsk Stig, der myrdede Erik Klipping Sct. Cæcilienat 1286, lykkedes det hans politiske modstandere at få ham anklaget for kongemord og gjort fredløs. Efter at være dømt på Nyborg Slot måtte Stig Andersen flygte fra landet og søge beskyttelse hos den norske konge. Med udgangspunkt i den lille ø Hjelm i Kattegat drog han sammen med sine kampfæller på plyndringstogter rundt om i Danmark.

Da Stig Andersen døde i 1293, skulle hans lig ifølge overleveringen være ført til hans gamle kirke i Stupperup ved Eskebjerg, hvor han blev begravet ved nattetide. Det skal dog nævnes, at også andre kirkegårde gør krav på at være hans sidste hvilested.

Af mangel på beviser for at marsken var kongemorder, måtte kronen lade godset gå tilbage til marskens arvinger. Først i 1460 kom Eskebjerg tilbage til kongen, som udvidede gården og gjorde den til lenshovedsæde og stutteri for Hindsholm Len. Under Eskebjerg hørte nu fæstegården Grønlund, den senere hovedgård Brockdorff, hvis besidder førte tilsyn med kronens skove, overdrev og vildtbane ved Nordskov-Fyns Hoved. I 1603 solgte kronen Eskebjerg. Herefter voksede hovedgården støt. Jord erhvervedes fra landsbyerne Martofte, Stubberup, Nordskov og Hersnab, og gården nåede op på 176 tønder hartkorn hovedgårdstakst i 1688, hvad der er 1½ gange Glorup, som var den næststørste.

Herregården blev omdannet til baroni i 1680, efter at den tyske Friedrich von Vitting, kaldet Scheel, havde købt Eskebjerg og ændret dens navn til Scheelsborg og senere Scheelenborg. På Hindsholm samlede han et gods af anseelig størrelse, herunder øens fire kirker. Scheels datter blev gift ind i Brockdorff-slægten, som også ejede Scheelenborg, da den nyklassicistiske hovedbygning blev opført i 1843, oprindeligt udstyret med to sidefløje.

Både Scheelenborg og den anden store herregård på Hindsholm, Hverringe, ligger i dag stadig omgivet af den type landskab, der tidligere var kendetegnende for stort set alle herregårde: de store, vidtstrakte og åbne marker uden de ellers så hyppige hegn og diger. Når Hindsholm har udviklet sig i en anden retning end den gængse, skyldes det de to herregårdes politik under de store udstykninger i 1920erne.

Efter at den politiske magt i Danmark var skiftet fra godsejernes og landmændenes partier til husmændenes og arbejdernes, blev der vedtaget flere sæt love, der skulle sikre landarbejderne og husmændende i det mindste et beskedent eksistensgrundlag. Det mest vidtstrækkende var den såkaldte lensafløsningslov i 1919, der gav mulighed for lensgodsernes overgang til fri ejendom, mod at de afgav kapital og jord til staten. Pengene fra lensafløsningen gik til en jordfond, der blev brugt til udstykning og tillægslån til jordbrug. De nye statshusmænd blev ikke selvejere, men jordrentebrugere eller "statsfæstere". Staten forblev ejer af jorden, som husmanden fik overdraget brugsretten til.

Flere lensgodser undgik dog helt at afgive jord ved at købe erstatningsjord andre steder. Denne fremgangsmåde blev flittigt brugt på Hindsholm, hvor baroniet Scheelenborg opkøbte og udstykkede herregården Rørbæk syd for Kerteminde, mens Hverringe gjorde det samme med Rørbæks nabo, Hannesborg. De omkring 50 husmandsbrug, der egentlig skulle have ligget på Hindsholm, blev i stedet til Fyns største husmandskoloni i Flødstrup sogn mellem Kerteminde og Nyborg.

Historiske tildragelser
I 1200-tallets slutning ejedes Eskebjerg af den i Danmarkshistorien nok så bekendte Marsk Stig Andersen. Efter mordet på Erik Klipping i Finnerup blev han landsforvist og mistede sine besiddelser i Danmark. På øen Hjelm slog han sig ned indtil sin død i 1293. Hans forbindelse med kongemordet kunne aldrig bevises. Eskebjerg blev givet tilbage til hans søn og i de følgende år ejedes den af hans efterkommere. På Scheelenborg havde man i 1700-tallet indtægter fra sælfangst.

Bemærkninger til navnet
Scheelenborg hed altså oprindeligt Eskebjerg. Hovedgården er nævnt første gang imellem 1366 og 1387 i formen 'Eskebierig'. Forledet kommer af gl.da. 'æski', der betyder bevoksning af ask. Fra 3/12 1680 kaldtes gården så for Scheelsborg, efter ejeren Fr. von Vittinghof (Scheel). Senere blev gården da kaldt Scheelenborg.

Ejere
1280 Stig Andersen Hvide (Marsk Stig)
1370'erne Fikke Moltke
o. 1460 Kronen
1603 Aksel Brahe
1640 Oluf Daa og Jacob Lindenov
1664 Erik Krag
1671 Fr. von Vittinghof (Scheel)
1691 Schack von Brockdorff
1784 W. von Stieglitz-Brockdorff
1811 C. Juel-Brockdorff
1982 K. K. Kristiansen
1985 K. K. Kristiansen

Fælles ejer med nabogården Brockdorff
Under baroniet Scheelenborg 1680-1923

Ældste bygninger opført
1800-1850

Fredningens omfang
Hovedbygningen (1843) med grave (middelalder) og vognbygningen ved landevejen.

http://historiskatlas.dk/pdf/Scheelenborg,%20Stubberup%20Sogn.pdf

 

Indtil da - kig ind på www.schelenborg.dk og www.ask.dk.

• • • • • • • •

Schelenborg, forhen Eskebjærg, tilhørte i 13. Aarh. Marsk Stig og var derefter en Tid lang i hans Families Besiddelse. Af Ejerne nævnes Stig Andersen Hvide, f 1369,  hans Søn Ove Stigsen Hvide (se S. 388), Anders Ovesen Hvide, hvis eneste Søn Ove Andersen Hvide døde ugift, saa at Godset tilfaldt Moderen Else Krognos, 2. Gang gift med Otte Nielsen Rosenkrantz. E. maa dog alt før være kommen ud af Slægtens
Eje, thi ved 1370 — 80 ejedes den af Hr. Fikke Moltke til Kyse, som pantsatte den til Hr. Eskild Falk af Vallø for 600 Mk. lybsk. Aar 1423 var Eskebjerg et Kronelen og vedblev at være det til ind i 17. Aarh. Af de kgl. Lensmænd kendes Hr. Bjørn Olufsen 1423, Fru Elsebe, Gert Bryskes, før 1462, Hans Walkendorff 1475, hans Enke Fru Ingeborg 1502, Willum van Wernitz 1519 osv. 1603 blev den egentlige Hovedgaard
af Kronen mageskiftet til Axel Brahe, der efterlod den til sin Søn Tyge Brahe, hvis DatterAnne bragte den til sin Ægtefælle Oluf Daa; 1664 købte Oversekretær Erik Krag Oluf Daas Part i E. og 1667 Jakob Lindeno vs Part ; 1671 skødede han hele Ejendommen til Fr. Vittinghoff (f 1691), der 12 / 3 1680 fik Godset oprettet til et Baroni under Navnet Schelenborg. Da han ikke efterlod Sønner, faldt Baroniet til hans Datter Sophie Charlotte, der havde ægtet General Schack-Brockdorff (f 1730), udnævnt 1691 til Baron. Deres mandl. Linie uddøde med Sønnesønnen Baron Schack-Brockdorff, hvis Datterdatter Sophie Frederikke, født Baronesse Stieglitz-Brockdorff, Besidderinde af Baroniet, 1811 ægtede Kmjkr., Ritmester Carl Juel af Stamhuset Taasinge (f 1859), der 26 / 2 1812 ophøjedes til Baron Juel-Brockdorff ; efter Sønnen Kmhr. Fr. C. V. J.-B. (f 1876) er dennes Son, Kmhr., Ritmester C. F. S. V. J.-Brockdorff, den nuv. Besidder. —

Hovedbygningen bestaar af en 1843 opf. Hovedfløj; to Bindingsværkssidefløje,
af hvilke den ene uden Tvivl hidrørte fra Renæssancetiden, ere nu nedrevne.

Fra Gyldendals åbne encyklopædi

Scheelenborg, Schelenborg, hovedgård på Hindsholm 10 km nord for Kerteminde, kendt fra middelalderen som Eskebjerg. Gården ejedes i 1280'erne af Marsk Stig, var ca. 1460-1603 kgl. lensslot og 1680-1923 baroni med navnet Sche(e)lenborg. 1691-1983 var den i slægten Schack von Brockdorff/Juel-Brockdorffs eje.

Hovedbygningen er et toetagers enkelthus i senklassicisme fra 1843; der er rester af voldgrave og enkelte gamle bygninger i avlsgården. I 1700-t. drev Scheelenborgs ejere udstrakt sæljagt ved Fyns Hoved.

Navnet kendes fra 1682 som Schelsborg, 1. led efter ejeren i 1680, Friederich von Vietinghoff, 1624-91, kaldet Scheel, 2. led -borg.

 

http://www.toveogflemming.dk/tove/com06182.htm

 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.