Hverringe

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Arrangementer
Natur
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
· Hverringe
· Schelenborg
· Brockdorff
Kirker
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 
 

Godset Hverringe har i århundreder sat sit præg på den østlige del af Hindsholm, herunder ikke mindst på de to smukke og velbevarede landsbyer Måle og Viby.

Godsets marker og skove strækker sig i et 22 km langt bælte fra udkanten af Kerteminde op langs kysten ud mod Storebælt til Martofte og Snave.

I alt hører omkring 1600 ha ind under godset. Ca. 1000 ha drives som landbrug. På de øvrige 600 ha dyrkes der skov, ligesom arealet omfatter øen Romsø og andre ikke dyrkede naturområder.

Hverringe er en smuk hvid trelænget herregård, der er opført på et kampestensfundament. Med de røde tage og hele vejen omgivet af en bred voldgrav, er gården et flot og imponerende syn.


Hverringe (foto udlånt af Hverringe)


Hverringe set fra nord
(foto: Anni Skytte)


Hverringe set fra syd
(foto udlånt af Hverringe)

Hovedbygningen er opført i 1785 – 1790 og restaureret i 1885. De arkitektegnede avlsbygninger er opført ca. 1880, mens den lille smedje med det røde bindingsværk lige over hovedbygningen er fra 1840'erne.

Hverringe kan dateres tilbage til 1300-tallet. Her lå der en motte, dvs. en tårnborg på en kegleformet jordhøj. Tårnborgen er for længst væk, men jordhøjen kan stadig ses. Den ligger på venstre hånd efter skoven, lige før avlsbygningerne, når man kommer fra Kerteminde.
 


 
Jordhøjen har også i nyere tid tjent et formål.

I 1700 og 1800-tallet hørte der et stort hollænderi (mejerigård) med 200 køer til Hverringe.

I mejeriet var der brug for is. Den blev hentet i moser og damme i nærheden, blev savet til i blokke og opbevaret i en kælder i højen. Her kunne isen indpakket i tang holde til langt hen på sommeren.

Fra omkring 1550 – ca. 1785 har der ligget en vandborg i stil med Egeskov på Sydfyn. Vandborgen bliver revet ned i 1785 og omkring  1790 erstattet af den nuværende hovedbygning.
 

I 1879 er der ”ildløs” på Hverringe. Ved en påsat brand nedbrænder avlsbygningerne og en del af tjenesteboligerne. Bygningerne genopføres i 1880 og omkring 1885 restaureres også hovedbygningen og får sit nuværende udseende.
Den gamle smedje på billedet ovenfor er den sidste rest af den oprindelige avlsgård.

På engene bag smedjen græsser i vore dage får, men på engene har i hine tider også gået store flokke af de okser, der blev eksporteret til bl.a. Hamborg og Amsterdam.

Udover Hverringe omfatter godset den tidligere herregård Broløkke, der lå skråt over for Hverringe. Broløkke blev tilkøbt i 1868. Også avlsgården Bøgebjerg syd for Stubberup samt Ny Broløkke sydvest for Hverringe, er en del af Hverringe gods. Det samme er øen Romsø ude i Storebælt, som godset købte af kongen i 1604.
 


Broløkke før branden i 1898


Broløkke under renovering - 2013


Bøgebjerg Avlsgård



Ny Broløkke Avlsgård

Hverringe gods er privat ejet. Ejeren greve Niels Iuel Reventlow bor med sin familie på Hverringe, som har været i slægtens eje siden 1737.

Den forrige/den ”gamle” kammerherre lader i 1955 store dele af landskabet omkring Hverringe frivilligt frede uden at kræve erstatning. Området omkring Broløkke og Stavre, Bjørnens Krat ved Bøgebjerg Strand og den i dag ubeboede eventyrligt smukke ø Romsø er omfattet af fredningen.

Læs mere om Hverringes historie her.

• • • • • • • •

Landskabet omkring Hverringe er et helt unikt herregårdslandskab med store bølgende marker ud mod Storebælt, enkeltstående vældige og gamle træer, stengærder og spredte idylliske gamle bindingsværkshuse og -gårde. Et kulturlandskab som med sin stilhed og storslåede udsigter anslår nogle strenge, som bringer ro i sindet hos enhver, som færdes i området.



På godsets jorder, der som nævnt ligger op langs Storebælt kyst, dyrkes der en del frøafgrøder. Skovene er hovedsagelig løvskov. Næsten uanset hvor man færdes på Hverringes jorder, er der kig ud til Storebælt og flere steder direkte adgang til kysten.

Hverringe ejer knap 60 ejendomme, heraf flere gamle gårde og arbejderboliger, naturskønt beliggende på herregårdens jorder og i de gamle landsbyer Måle og Viby.

En stor del af ejendommene udlejes og mange er endog meget eftertragtede.

Det er nemt at se, om en ejendom tilhører Hverringe. Kig blot efter den blå postkasse.

Der er ikke offentlig adgang til herregården, avlsbygningerne og de øvrige ejendomme. Derimod er der offentlig adgang til landskabet, hvor der flere steder er anlagt små P-pladser. En meget, meget smuk og fredfyldt tur er turen fra Hverringe ud over Stavre til Måle. Men vejen, som er en grusvej, er smal og sine steder hullet, så der er – heldigvis – en naturlig begrænsning for, hvor hurtigt man kan køre i bil.

Forretningsområderne på godset er stadig landbrug og skovbrug, udlejning af ejendomme og indtægter ved jagt. Men der er også andre og anderledes aktiviteter.

Fx ejer Hverringe den store 5-stjernede campingplads Camp Hverringe ved Bøgebjerg Strand, og som sidste skud på stammen er Hverringe med støtte fra bl.a. Real Dania ved at indrette et videnscenter for bygningsbevaring, hvor husejere, håndværkere og arkitekter kan se, lære om og købe materialer til bygningsbevaring.

Et projekt, der falder i god tråd med, at det på herregårdene i århundreder har været ”god latin” at den ene generation skulle aflevere ejendommen til den næste ”i en bedre stand end ved overtagelsen".

• • • • • • • •

Læs mere om Hverringe nedenfor

 

Kaj Lykke

Kaj Lykke - hovedrig, kvindeglad, dygtig, men godtroende - ejede og mistede i midten af 1600-tallet Hverringe.

I 1656 skriver han i et brev til en af sine mange elskerinder, at dronning Sophie Amalie ligger i med sine lakajer. En ting er at sige noget sådant, men at sætte det på tryk - var farligt - også dengang....


 

Elskerinden bliver senere gift med en af Kaj Lykkes ridefogeder. Ham griber Kaj Lykke i at fuske med regnskaberne og fyrer ham på gråt papir. Og hvad sker? Jo, ridefogeden sladrer om brevet til kong Frederik III, som trækker Kaj Lykke i retten, hvor han bliver dømt for majestætsfornærmelse og frakendt ”ære, liv og gods”.

Kaj Lykke må flygte ud af landet, og da dommen ikke kan eksekveres, lader kongen i stedet en vellignede dukke få afhugget både hånd og hoved foran en stor menneskemængde i 1661.

Hverringe overgår til Kaj Lykkes kusine Dorthe Daa, som havde pant i ejendommen.

• • • • • • • •
 

Hoveriet på Hverringe

Hans Rudolph Juel afskaffer i 1882 som en af de første herremænd i Danmark hoveriet for sine fæstebønder og lader dem i stedet betale en pengeafgift.

• • • • • • • •
 

Hverringe og statshusmandsbrugene

I oktober 1924 indbyder kammerherre Niels Rudolf Juel, der dengang ejede Hverringe, til gravøl. Gravøllet skal markere, at »Røveriloven« (lensafløsningsloven) nu er en realitet og gennemført – verden står ikke længere.....

Lensafløsningsloven fra 1919 medførte, at landets ca. 75 privilegerede godser blandt andet blev tvunget til at afgive en tredjedel af deres jord til staten, som i stedet oprettede statshusmandsbrug på arealerne. Hvordan problemet med jorden blev løst, var helt afgørende for godsets videre skæbne.

I artiklen "Saa længe verden staar", beskriver forskeren Anette Jensen, hvordan man løste problemstillingen på Hverringe.

• • • • • • • •

Hverringe - og øen Romsø

Den ubeboede ø Romsø ude i Storebælt har tilhørt Hverringe i over 400 år.

Læs mere om øen og om, hvordan du kan komme derover, på www.romsø.dk.
 

I den smukke og velskrevne bog "Romsø", kan du læse om
øens historie fra tidernes morgen og frem til 1991.

Bogen er skrevet af Kirsten Kruse Hansen, som sammen med
sin mand førte opsyn med øen i 18 år.

• • • • • • • •

Hverringe og Panduro-slægten
"Det var en lillejuleaften 1809. Man kunne se en mand med fremmed præg om formiddagen begive sig fra apoteket i Kerteminde - apoteket var nemlig indrettet til lazaret - gennem Langgade ad den vej, der fører til herresædet Hverringe, som tilhørte stamhusbesidder Hans Rudolph Juel.

Vandringsmanden var en menig, spansk husar af regimentet Almanza; han var anbefalet til daværende kammerjunker Juel af major Friobe. Mandens navn var Isidoro Panduro, og hvordan det gik til, at han var blevet tilbage, da hans landsmænd var dragne bort, skal her fortælles."

Læs hele historien bag Panduroslægten på denne side.

• • • • • • • •

Hjemmesider og bøger
med dyberegående beskrivelser af Hverringe

Hverringes hjemmeside
Danske slotte og herregårde, bind 2 fra 1945, side 493-502
Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt - Kerteminde kommune, side 29-42
http://www.vibymaale.visbilleder.dk
Christian Larsen og "Baronessen på Fyn"

• • • • • • • •
 

 
 


 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.
 

r