Hjertestartere

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
· Vejrudsigten
· Dagens Nyheder
· Til og fra Hindsholm
· Spisesteder
· Overnatning
· Indkøb
· Læger, tandlæger, apotek og skadestue
· Hjertestartere
·  Håndværkere
· Tankstationer
·  Mekanikere
· Dyrlæger
· Andre erhverv
·  Toiletter
·  Affald
Turforslag
Natur
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
Kirker
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 
Hvis du ser en person blive dårlig eller udsat for en ulykke, skal du med det samme råbe og skrige på hjælp og sørge for, der ringes 1-1-2.

Er det en ulykke, så stop den så vidt muligt eller få andre til at hjælpe dig.

Check om personen er bevidstløs (rusk i og råb til vedkommende). Check også om personen trækker vejret.

Trækker personen ikke vejret, så sørg for frie luftveje (læg en pude under nakken på personen og læg hovedet bagover), og gå med det samme i gang med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.
 

Du skal give hjertemassage 30 gange, derefter skal du give kunstigt åndedræt 2 gange (hold for næsen og pust luft ind i munden), så igen 30 gange hjertemassage, 2 gange kunstigt åndedræt osv. osv. Bliv ved til ambulancefolk eller læge er kommet frem og tager over.

Du må ikke gå fra den syge for at hente en hjertestarter, men kan du råbe en person op, som kan hente en hjertestarter, er det rigtig godt.

Du skal ikke være bange for at give hjertemassage eller bruge en  hjertestarter. Du kan næsten ikke give hjertemassage forkert og bruger du en hjertestarter, vil en stemme i apparatet fortælle dig, hvad du skal gøre. Har du 1-1-2 i røret, guider de dig også. Og hvad er alternativet til ikke at bruge hjertemassage og/eller hjertestarter, hvis hjertet er gået i stå......

Der er efterhånden en del hjertestartere på Hindsholm og der kommer  jævnligt flere til. Alarmcentralen 112 kan fortælle hvor den nærmeste hjertestarter er i forhold til det sted, du ringer fra.

Er du en af dem, der gerne vil være forberedt, hvis uheldet skulle være ude, så kan du på Hjerteforeningens hjemmeside læse mere om livreddende førstehjælp, ligesom du nedenfor har en oversigt over, hvor der er hjertestartere på Hindsholm. Er der hjertestartere, der ikke er kommet med på listen, så giv mig et praj via menupunktet Feedback og kontakt.

Adresse Placering
Hindsholmskolen

Dalby Bygade 5
5380 Dalby

 

Hjertestarteren hænger i et skab udendørs på gavlen bag ved busskuret. Skabet er låst. Ring 1-1-2 for at få koden.
 
Holmens Hus

Fynshovedvej 486
5390 Martofte

Hjertestarteren hænger i toiletbygningen til højre for indgangen sådan at der er fri adgang til hjertestarteren døgnet rundt.

 

Kerteminde Genbrugsstation

Hindsholmvej 279
5300 Kerteminde
Hjertestarteren er på kontoret, som ligger ved indkørslen til pladsen.

 

Langøhuse Vandværk og Grundejerforening

Dunhammeren 71
5390 Martofte
Fra Langøvej drejer du ind på Dunhammeren. 800 meter fremme ligger vandværksbygningen på venstre hånd.

Til højre for døren sidder et lille nøgleskab. Knus glasset, tag nøglen og lås døren op. Hjertestarten sidder lige til venstre.

 

Fynshoved Camping

Fynshovedvej 738
5390 Martofte
Hjertestarteren er placeret i et opvarmet skab ved indgangen til TV-stuen.

 

Min Købmand

Mesinge Bygade 54
5370 Mesinge

 

Hjertestarteren hænger lige udenfor indgangen på venstre side.
 
Camp Hverringe

Blæsenborgvej 200
5380 Dalby

 

Hjertestarter er under opsætning. Nærmere info følger senere.
 
Søndre Skovgyde

Det gamle frysehus på venstre hånd lige før Søndre Skovgyde 201 (når du kommer fra krydset Søndre Skovgyde/Skrivestensgyden).

 
 Vis stort kort

Hjertestarteren hænger udenfor til venstre for døren.
 
 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.