Hindsholm rundt

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Natur
Kunst og kultur
· Hindsholmsange
  · Hindsholm rundt af Anton Østergaard
  · Frede Hansens sang om Hindsholm
  · Sigurd Jørgensens sang om Hindsholm
  · Hindsholm - ukendt forfatter
· Hindsholms Egnsmuseum
· Holmens Hus
· Forsamlingshuse
· Gallerier og lokale kunstnere
· Foreninger
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
Kirker
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 

Sangen "Hindsholm rundt"  er skrevet af Anton Østergaard fra Dalby i 1990. Sangen synges ofte ved festlige sammenkomster heroppe på "Holmen". Tak, Anton, fordi den må bringes her!

Hindsholm rundt
Forfatter: Anton Østergaard
Mel: Når de lyse lærker synger over Danmark

Midt på Hindsholm ligger Dalby som en have
fra den en masse skønne veje går,
til en lille plet, men dog så rig en gave
med gode minder gennem mange år.

Over Birkebjerg til Mamrelund vi kører,
i Viby vi en tur til møllen går,
så til Hverringe og Måle vejen fører
med skove, bakker, brombærhegn og får.

Over Lundsgavl vi ved Hersnap nu er fremme
en landsby med idyl og gadekær.
Denne lille by, den må vi aldrig glemme,
hvis man vil være ven med folket der.

Så går turen ud til Storebæltets bølger,
straks er vi der, og Romsø dukker op,
derpå vejen langs med stranden nu vi følger
til Stubberup med kirken højt på top.

Gennem Martofte vi nordpå kursen sætter,
et lille ophold vi i Snave gør,
vi skal se på højen fra de gamle jætter,
derefter vi så gennem Nordskov kør.

På Fyns Hoved lyder kor af fugletoner,
her'r friskt og her er dejligt, her er sundt
med den friske luft, vi fylder vore lunger,
især, hvis vi går hele hodet rundt.

Så vil vi en lille tur til Langø tage,
de høje klinter står der meget smukt.
Over Bogensø går turen så tilbage
ad Flaskevejen ned til Dalby bugt.

Nu i Midskov by vi rundt og rundt kan køre,
en tur til Gabet skal vi også ud,
der er havnen, der er fiskegarn til tørre,
og mange store skibe sejler ud.

Vi tilbage kører ad det søndre vænge,
så går det ad den lange lige vej,
nu til Mesinge vi kommer inden længe
og der går folk omkring og hygger sig.

På vor vej til Tårup ser vi fjordens vande,
ser Lindø bag ved bakkens runde form.
Og vi ser på Vestermadens flade strande,
der går der altid noen og graver orm.

Så til Salby. Der er hyggeligt og roligt
med skyggefulde haver - der er rart.
Det har vært en dejlig tur, ja, helt utroligt.
Nu hjem igen vi kører, meget snart.

Og til gamle Dalby hjem igen vi finder -
på Bregnebjerget først en tur vi går.
Og vi ser på byen med de gode minder,
og tænker på de mange gode år.

Det er godt at rejse til alverdens riger,
men cykletur på Hindsholm er speciel.
Hvis du ikke tror det passer, hvad jeg siger,
så tag din cykel frem, og gør det selv.

 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.