Hindsholm - geologisk set

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Natur
·  Hindsholm - geologisk set
·  Havet omkring Hindsholm
· Udsigtspunkter
· De inddæmmede områder
·  Digerne og de
levende hegn
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
Kirker
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 

Geologisk set er Hindsholm et interessant og specielt område, som adskiller sig meget fra det øvrige Fyn (og Danmark).

Istiderne og perioder imellem disse har vendt op og ned og rundt på det danske landskab og måske i særdeles på Hindsholm, som i flere omgange har ligget lige på kanten af de områder, hvor is, gletsjere og havstrømme har taget livtag med landområderne. 

På Hindsholm kan man inden for et begrænset område se spor fra de 3 istider  hvor man med sikkerhed ved, at Danmark i "nyere tid", dvs. inden for de sidste 500.000 år, har været helt eller delvis dækket af ismasser eller har ligget hen som tundra med permafrost.
 

Der findes også mange spor af den såkaldte postglaciale periode, dvs. den periode, som sleb landet til efter den sidste istid, og som har givet Hindsholm sit specielle, meget varierede og smukke landskab. På Hindsholm findes således både klinter, strandvolde, marint forland, dødishuller, hævet stenalderhav, drumlins- og kamebakker, øer og holme, fjorde og bugter osv. osv.

• • • • • • •

Den ældste istid, man finder spor af på Hindsholm, er fra Elster som startede for ca. 490.000 år siden og sluttede for omkring 410.000 år siden. Denne istid kan man se spor fra i de nederste godt 10 meter moræneler på Fyns Hoveds vestvendte klinter.


Klinterne ved Fyns Hoved

Efter Elster kom der en varmere mellemperiode, kaldet Holstein. Hindsholm var her givetvis dækket af hav, men man ved, at der lige over aflejringerne fra Elster, findes spor fra denne periode, så teoretisk set burde der kunne findes aflejringer i klinterne på Fyns Hoved.

• • • • • • • •

Den næstældste istid Saale, som begyndte for ca. 390.000 år siden og sluttede for 130.000 år siden, finder man spor af i moræneaflejringerne i klinterne ved Snave og Stavreshoved. Laget ved Snave er aflejret af en gletsjer, der strømmede ind nordfra tidligt i Saale istiden, mens laget ved Stavreshoved stammer fra en gletsjer, der kom fra øst senere i Saale-istiden.
 


Storebæltskysten ved Dyrbjerg med udsigt til klinten ved Snave                        Foto: Lotte Jafari

• • • • • • • •

Efter Saale istiden kommer der en varm periode på ca. 13.000 år, kaldet Eem. Her har det område, hvor Hindsholm ligger i dag, formentlig ligget lige over havoverfladen og været dækket af åben nåle- og løvskov. Her levede bævere, dådyr, kronhjort, men også dyr som steppebison, skovelefant og -næsehorn. De aflejringer, der findes omkring Hindsholm fra denne periode, ligger hovedsageligt ude i havet mellem Hindsholm og Romsø. Her findes de unikke boblerev, hvor der siver gas ud, fra aflejringerne fra Eem.

• • • • • • • •

Den sidste istid - Weichsel - der begyndte for omkring 117.000 år siden og sluttede for "bare" 11.500 år siden - satte med hele 4 gletsjerfremstød et umiskendelige præg på det Hindsholm, vi kan se i dag. Lag fra de 4 gletsjere kan se flere steder på Hindsholm, bl.a. i klinterne ved Fyns Hoved, Horseklint, Snave, Stavreshoved, Digerbanke og i klinten ved Bogensø ved Dalbybugten.

I den første del af Weichsel lå Danmark hen som tundra, hvor jorden var frosset i mange meters dybde, og hvor kun de øverste jordlag nåede at tø op i de korte somre. På tundraen levede uldhårede næsehorn, rensdyr, kæmpehjorte og mammutter af den sparsomme vækst af hårdføre urter og lave buske som fx dværgbirk og -pil.
 
Senere i Weichsel blev klimaet koldere.

Kulden kulminerede for ca. 18.000 år siden, hvor en enorm ismasse (Nordøstisen) kom glidende ned fra det nord- og nordøstlige Skandinaven. Isen medbragte enorme mængder afgnavet materiale fra de norske og svenske fjelde. Danmark blev dækket af is helt frem til den såkaldte hovedtilstandslinie i Jylland.

Derefter kom en kortere lidt varmere periode, hvor Nordøstisen så småt begyndte at smelte.
 

På det centrale Fyn (omkring Vissenbjerg/Glamsbjerg) blev en massiv iskalot liggende, og da en ny gletsjer et par tusinde år senere strømmede op mod Fyn fra sydøst inde fra den lavning, der i dag er Østersøen, spærrede iskalotten på Midtfyn for gletsjeren, som delte sig i to.

Den ene  - Lillebæltsgletsjeren  - gled vest om Fyn og udgravede Lillebælt. Den anden  - en godt 30 km bred gletsjer kaldet Storebæltsgletsjeren - trængte op gennem Storebælt.

Da Storebæltsgletsjeren ramte den østlige og nordlige del af Hindsholm, skubbede gletsjeren rundt med og lagde sig delvis ind over den del af den gamle nordøstis, som stadig lå tilbage. Mod nordvest - der hvor vi i dag har Fyns Hoved - blev jorden skubbet op i en randmoræne og de mange bakker, vi ser rundt om på Hindsholm, blev også skabt i denne periode.

Da den massive iskappe over Danmark langsomt forsvandt for 13 - 14.000 år siden, hævede landet sig langsomt og støt og og var for ca. 10.000 år siden landfast med bl.a. England. Klimaet var nu tørt, men med store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Landet blev dækket af vegetation med tilhørende dyreliv og tiltrak for 12-13.000 år siden de første mennesker, vi med sikkerhed ved, har jaget på Hindsholm.

• • • • • • • •

Iskapper andre steder på jorden begyndte imidlertid at smelte som følge af det varmere klima. For godt 6.000 år siden begyndte havspejlet derfor langsomt at stige og store dele af Danmark blev dækket af det såkaldte Litorinahav (Stenalderhav) og  kun de højest liggende områder forblev over havspejlet. Omkring Hindsholm steg vandspejlet omkring 2 meter i forhold til i dag og medførte, at Hindsholm blev et ørige, helt afskåret fra resten af Fyn.

 
Udsigt mod Øksenhave og den tørlagte stenalderhavbund

En del af Litorinahavet blev igen til land, som følge af den landhævning, der den dag i dag sker nord for en vippeakse, der går fra Ringkøbing og videre nedover Midtfyn til Nordfalster (og med en en tilsvarende landsækning syd for aksen).

På Hindsholm kan man se en tørlagt stenalderhavbund med det blotte øje ved bl.a. Søbjerg og Sabbesborg, som ligger som to "knolde" ud mod Storebæltskysten sydøst for Nordskov.

I området omkring Søbjerg og Sabbesborg kan man stadig finde havsnegle og -muslinger i de op til 6 m tykke lag af gammel havbund. På billedet til højre ses tydeligt den gamle havbund.

Selve kystlinien lå for 8.000 år siden et stykke længere ude end i dag. Det vidner bl.a fundet af en over 10.000 år gammel elleskov i havet sydøst for Romsø og gamle bopladser ude i Storebælt og omkring Fyns Hoved om.
 


 


Hvis du vil læse mere om de tidlige bosættelser på Hindsholm, kan bogen "...hovedpander og andre folkeben - Nordøstfyn set med arkæologiske briller" forfattet af Bodil Holm Sørensen og Eigil Nikolajsen varmt anbefales

• • • • • • • •

 

På Hindsholm findes en række langstrakte bakker - såkaldte drumlins - der formentlig oprindelig har været en randmoræne foran nordøstisen, men som senere blev afrundet og slebet til af Storebæltgletsjeren.
 
Bakkerne, der løber NNV - SSØ, ser man naturligvis i landskabet, men kortet til venstre viser det måske endnu tydeligere.

 

Området omkring og især "Skoven" øst for Mesinge er geologisk set forskellig fra det øvrige Hindsholm. Landskabet her er en såkaldt moræneflade med flade og ganske let kuperede områder.


 



Vil du se skyggereliefkortet på billedet ovenover med stednavne, herunder navne på bakker osv. - klik her og træk og zoom i det billede, der kommer frem.

Utroligt, hvad man ved hjælp af lokale ildsjæle, har fået med på det kort.

Fyns Amt har udgivet 3 karakterbeskrivelser og -vurderinger af landskaberne på Hindsholm:

Hindsholm moræneflade - Område 53, som dækker området omkring Mesinge, Tårup og Skoven
 
Hindsholm randmoræne - Område 51, som dækker det østlige Hindsholm
 
Hindsholm Nord/Fyns Hoved - Område 56, som dækker det nordlige Hindsholm

   • • • • • • • •

Vil du læse mere om Hindsholms geologi, finder du nedenfor links til en række artikler, som går mere i dybden med emnet.

Hindsholm - et geologisk udflugtsmål En flot artikel skrevet af geolog Henrik Bjørn og bragt i Geologisk Nyt i 1993
 
Et landskab formet af isen En fin artikel skrevet af geolog Arne Skov Schmidt og oprindeligt optrykt i Fynshoved Grundejerforenings Jubilæumsskrift 1963-1988
 

 
Fyns Hoved - et kystlandskab i evig forandring En fin artikel udarbejdet af Rose Frederiksen til brug for geocachin. Du behøver ikke være logget ind for at kunne læse artiklen.
 
Geologisk set - Fyn og øerne - afsnit 120 om Hindsholm En flot velillustreret artikel med fokus på Hindsholm. Udgivet af Fyns Amt, Geografforlaget og Miljøministeriet
 
De seneste 150.000 år i Danmark - Istidslandskabet og naturens udvikling En god og velillustreret artikel fra tidsskriftet Geoviden om tiden fra den seneste istids begyndelse frem til Danmark, som det ser ud i dag.
 
Uddrag om den fynske geologi fra bogen "På strejftur i Fyns natur" Uddrag stammer fra bogen På strejftog i fynsk natur, udgivet af Fyns Amt, 1994.  Artiklen er skrevet afgeolog, cand.scient. Andreas Dalgas Andreassen.
 
Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer af Per Smed En 75 sider lang og meget dybdegående artikel om geologiske forhold med flere referencer til Hindsholm
 
  En stor basaltblok på Hindsholm Søren Skibsteds artikel om de to store basaltsten på stranden ud for Bøgebjerg Skov.


Folder om sten på de danske strande
 udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

 • • • • • • • •

Videoen giver en idé om Hindsholms mangfoldighed af landskaber.



 • • • • • • • •

Geologiske kort, vandforsyningskort mm.

Geologisk Kort over Danmark - Kortbladet Hindsholm - udgivet i 1897
 
Kerteminde kommunes vandforsyningsplan - hvor især side 32-35 vedrører Hindsholm.
 
Grundvandskortlægningen på Hindsholm

Jordartskort for Hindsholm (kortet, der styres af Google App Engine kan i perioder være lidt ustabilt. Så må man bare prøve senere :-)

 

• • • • • • • •

 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.