Bliv selvstændig på Hindsholm

 
Forside
Fakta om Hindsholm
Kort
Foto, video og streetviews
Hvem-Hvad-Hvor
Turforslag
Natur
Kunst og kultur
Landsbyer og bebyggelser
Herregårde
Kirker
I gamle dage
Flyt til Hindsholm
· Tilflytterfolder
· Film
· Boliger og byggegrunde
· Skoler
· Børnepasning
· Det praktiske
· Til og fra Hindsholm
· Job
· Bliv selvstændig på Hindsholm
· Foreninger
Links, bøger og pjecer
Feedback og kontakt
Sideoversigt
Tak
 
 
 
Man kan - desværre - ikke kun leve af smukke udsigter, højt til himlen, god plads, en billig husleje og gode naboer.

Hvis ikke Hindholm skal udvikle sig til et stillestående yderområde, er det nødvendigt at fastholde de virksomheder og institutioner, der allerede er på Hindsholm - og at få flere hertil!

Det er nødvendigt at kæmpe for og støtte dagligvareforretningerne, skolen og daginstitutionerne, håndværkerne, mekanikerne, entreprenørerne, småindustrien, landbruget, arkitekterne, kunstnerne og alle de andre, som arbejder for at få hjulene til at dreje rundt heroppe og skabe et aktivt samfund. Og det er nødvendigt at give hinanden en hånd i det frivillige arbejde.

Hindsholm skal fortsat være et lokalsamfund, man har lyst til at bosætte sig i. Et samfund, de unge efter endt uddannelse, har lyst til  at vende tilbage til for at se deres børn vokse op i. Et samfund, hvor de ældre har mulighed for at blive på egnen, også når helbredet begynder at svigte.


 
Hvis det på længere sigt ikke bare skal være dagdrømmerier, skal vi have nye virksomheder til Hindsholm. Og vi skal  selv gøre noget for at få dem herop.
Vi kunne godt bruge en tankstation, fodterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykolog og/eller psykoterapeut, webbaserede virksomheder, designere af enhver art, en stof- og garnbutik, en  vinduespudser, en hundefrisør, tækkemænd el. nogen af de andre gamle fag, et fælles galleri for de lokale kunstner, mere  nicheproduktion af fantastiske fødevarer, et helse- og meditativt center, produktion af naturlegeredskaber, "gode" oplevelses-turist-industrier, som respekterer og formidler viden om naturen, kursusvirksomheder osv. osv. osv. osv.

Ja, egentlig er det vel kun fantasien, evnen og viljen til at begrave Jante og til at se ud over "hvad vi plejer", der sætter en begrænsning for hvilke virksomheder, der kan finde fodfæste i et område som Hindsholm.

Hvad er trenden i samfundet? Hvordan er den demografiske sammensætning på og omkring Hindsholm - hvilke ydelser er der behov for - nu, om 2 år, om 5 år?

En ting er sikker - vi kan ikke skrue tiden tilbage til dengang, der var en lille butik i hver anden ejendom på hovedgaderne....Men vi kan være med til at skabe en anden slags arbejdsplader og måske kan vi også igen få liv i udbygningerne i de store smukke gamle gårde og husmandssteder. Få mere inspiration til det sidste på denne hjemmeside.

Men hvad savner DU heroppe? Hvad kan DU forestille dig?  Giv mig et praj, så vil jeg som webmaster gerne være med til at formidle idéen og "sælge drømme" til både de herboende og dem "der ik' er herfra".

• • • • • • •

Overvejer du - bare lidt - at starte egen  virksomhed, skal du vide, at husene, gårdene og grundene er billige på Hindsholm.  Du skal også vide, at vi de fleste steder har en lynhurtig bredbåndsforbindelse (op til 90/90 mbit/s), og at der hele tiden sker en udbygning af dækningsområdet.

Kerteminde kommune yder god service og sparring til erhvervslivet og til virksomheder, der vil etablere sig i kommunen. Se mere på Erhvervsservice. Her finder du også en række links til nyttige sider for iværksættere m.fl., herunder links til sider, hvor du kan læse om muligheden for at få økonomisk støtte til at få din idé ud over kanten.

• • • • • • •

 
 

Copyright, Idé & Design Anni Skytte
Er en anden fotograf nævnt under et foto, har denne naturligvis copyright.